til forsiden for tegnefestival

Facebook

Facebook kvalifikation foregår således, at der til hver disciplin bliver opslået en begivenhed på Facebook siden: Tegnefestival / DM i Tegning. Her bliver den præcise opgave stillet på selve dagen for begivenheden. Der bliver ligeledes oplyst en deadline for upload af tegninger. De øvrige regler fremgår i de forskellige discipliner herunder.


Snapchat
Vi elsker Snapchat og derfor laver vi naturligvis i år også en tegnekonkurrence med udgangspunkt i dette fantastiske medie. Vidste du, at ingen ringere end den fabelagtige snapchat stjerne og ivrigt tegnende Rasmus Kolbe, alias Lakserytteren, er vært til LIVE-konkurrencerne i Horsens?

Hvis du vil være DM i Tegning mester i denne disciplin, skal du onsdag d. 8. marts kl. 18.30 til 21.30 deltage i en kvalifikations-begivenhed på Facebook. Her skal du på Snapchat kombinere et foto med tegning - opgaven skal løses på tid. Det er tilladt at tegne både med sine fingre og en tegnepen, men kun på mobil.

Den præcise opgave bliver først stillet på selve dagen og tidspunktet for begivenheden. Der bliver ligeledes oplyst en deadline for upload af et screenshot af din tegning.

Når de mange snapchat tegninger skal bedømmes, er det også folkets stemme der tæller. Dommerne udvælger 20 screenshots, som vi lægger op i begivenheden på Facebook siden: Tegnefestival / DM i Tegning. Herefter er det brugernes likes, der udgør 50% af stemmerne, de andre 50% af stemmerne kommer fra konkurrencens dommere som er idémanden til DM i Tegning Jannik Broz med gæster.

Hvis du kommer med til live-konkurrencerne i Horsens, skal du her naturligvis lave nye snaps på selve dagen.

Varighed:
30 min.

Disciplinen er for aldersgruppen 13-17 år.
Der udtages 5 deltagere til live-konkurrencerne. Der kåres én Danmarksmester.



Comics - en tegnet stribe
Vi sætter endnu engang fokus på Comics og fortællende tegninger, og finalen afvikles simpelthen lørdag d. 25. februar LIVE under Copenhagen Comics. Derfor skal du kunne deltage den pågældende dato i København, hvis du kvalificerer dig til finalen.

Hvis du vil stille op i denne disciplin, skal du gøre følgende:

Du skal mandag d. 20. februar kl. 19-21.30 deltage i en kvalifikationsrunde, der foregår via en begivenhed på Facebook siden: Tegnefestival / DM i Tegning. Her skal du lave en stribe, hvor du skal tegne til en endnu hemmelig tekst, der første offentliggøres når konkurrencen starter. Der bliver ligeledes oplyst en deadline for upload af striberne.

Du skal tegne på A4 papir og bestemmer selv, hvordan du bruger papiret. Du skal tegne i én til tre paneler eller billedrammer. Du må godt tegne din stribe i ét panel på papiret, men du må også arbejde med flere paneler i din komposition. Du må tegne med: Blyant, akvarel, tusch eller farveblyanter. Du må arbejde i sort/hvid eller farve. Teksten skal placeres enten i en taleboble, eller andre steder - lige under eller i din stribe.

Når de mange uploadede tegninger skal bedømmes på Facebook, er det også jeres stemmer der tæller. Dommerne udvælger 10 uploadede tegninger, som vi lægger op i begivenheden på Facebook. Herefter er det brugernes likes, der udgør 50% af stemmerne, de andre 50% af stemmerne kommer fra konkurrencens dommere som er idémanden til DM i Tegning Jannik Broz med gæster.

Se eksemplet herunder, hvor der er tegnet over: Det gjorde da ikke så ondt vel?



































Når vi vurderer din færdige stribe, ser vi ikke kun på om du er en god tegner, men også om du er i stand til at fortælle en god historie.

De færdige striber skal efter vejledning i selve begivenheden: Comics - en tegnet stribe, uploades på Facebook.

Hvis du kommer med til live-konkurrencen på Copenhagen Comics, skal du over din færdige stribe vise et ark fra dagen med dine skitser. Her vil vi gerne se, hvordan du arbejder dig frem imod det endelige resultat. Her får du også en ny tekst at tegne ud fra, derfor skal du øve dig på, hurtigt at få gode ideer til striber. Du har et lysbord til rådighed, hvis du når til live-konkurrencerne.

Få inspiration ved at søge på Google: Comics, tegneserie og striber.

Varighed:
60 min.

Disciplinen er for aldersgruppen 14-21 år.
Der udtages 4 deltagere til live-konkurrencerne på Copenhagen Comics. Der kåres én Danmarksmester.

Disciplinen er desuden for dem, der stiller op i Tegne-Ninja (begge aldersgrupper) til DM i Tegning. De skal følge vejledningen under Årets Tegne-Ninja.



Tegn i computer
Elsker du at tegne i en computer?

Du skal her tegne en character eller skabe en grafisk illustration. Hvad kommer du til at tænke på, når du eksempelvis skal tegne kombinationen af en samurai og en hjort? Du må godt tilføje flere personer eller elementer, men de to ord er det centrale i din tegning.

Hvis du er i alderen 14-17 år og vil deltage i denne disciplin, skal du gøre følgende:

Du skal onsdag d. 15. marts fra kl. 18.00-21.30 deltage i en kvalifikationsrunde, der foregår via en begivenhed på Facebook siden: Tegnefestival / DM i Tegning. Her skal du ikke tegne en samurai og en hjort, men med inspiration i to nye ting, der offentliggøres når konkurrencen starter. Der bliver ligeledes oplyst en deadline for upload af den færdige tegning. Du skal tegne på computer eller Ipad, i et valgfrit tegneprogram. Der findes mange gratis tegneprogrammer derude og du finder selv det du vil tegne i. Paint, Photoshop, Illustrator eller andet, det er op til dig. Der må bruges drawing pads eller tilsvarende.

Når de mange uploadede tegninger skal bedømmes, er det også jeres stemmer, der tæller. Dommerne udvælger 10 uploadede tegninger, som vi lægger op i begivenheden på Facebook. Herefter er det brugernes likes, der udgør 50% af stemmerne, de andre 50% af stemmerne kommer fra konkurrencens dommere som er idémanden til DM i Tegning Jannik Broz med gæster.

Tegninger skal vurderes på jeres generelle evner til at tegne i computer, og på jeres opfindsomhed.

Varighed: 90 min.

Disciplinen er for de 14-17 årige.
Der udtages 4 deltagere til DM i Tegning i Horsens. Der kåres én Danmarksmester. Deltagerne skal selv medbringe alt, hvad de skal bruge i konkurrencen. Vi yder ikke teknisk support, men du kan godt arbejde online.



Tegn som DU vil
Kan du tegne på en helt anden måde end man skal i de øvrige discipliner til DM i Tegning? Er du bare alt for god til at tegne to fisk, der danser hiphop i en skov med sne, er du verdens bedste til at tegne modeillustration - eller noget helt andet? Der er dog det benspænd, at du skal tegne med en blå kuglepen. Hvor opfindsom er du?

Hvis du er 14-17 år og vil deltage i denne disciplin, skal du gøre følgende:

Du skal onsdag d. 22. februar kl. 18.30-21.00 deltage i en kvalifikationsrunde, der foregår via en begivenhed på Facebook siden: Tegnefestival / DM i Tegning. Her skal du tegne ud fra en kort sætning, der offentliggøres når konkurrencen starter. Der bliver ligeledes oplyst en deadline for upload af den færdige tegning. Du skal tegne en tegning på max. A3 papir, og du skal tegne med en blå kuglepen. Tegningen må ikke være en kopi af en anden persons tegning. Du har 30 min. til din tegning.












Når de mange uploadede tegninger skal bedømmes, udvælger dommerne de 10 tegninger, som vi synes skal med til live-konkurrencen i Horsens. Dommere er idémanden til DM i Tegning Jannik Broz med gæster. Når vi vurderer din tegning, ser vi på dine generelle evner som tegner, og om vi syntes, at din ide er spændende.

Varighed:
30 min.

Disciplinen er for aldersgruppen 14-17 år.

Når du er til DM i Tegning er der en semifinale, hvor de 10 deltagere bliver bedømt på deres uploadede tegning, hvorefter 4 deltagere skal dyste LIVE. Der kåres én Danmarksmester.

Disciplinen er desuden for dem, der stiller op i Tegne-Ninja (begge aldersgrupper). De skal dog følge vejledningen under Årets Tegne-Ninja.



prikker


FLERE NYE DISCIPLINER!!!



TEGN SOM DU VIL

MINECRAFT

CHARACTERS ESSENCE OF ANIMAL

KLASSISK TEGNING

ÅRETS TEGNE NINJA

TEGNECOLLAGE

ANIMATION LIVE

FACEBOOK

PERLEPLADER